Cart 0
Cart 0
Vi dyrker lokale og bæredygtige blomster på en gård vest for København.
DSC07019.jpg
 
oko-cert-2.jpg
 

Vi tilbyder blomsterstyling og buketter fra vores egen økologiske produktion i Lejre, en time fra København.

Flor drives af: Karoline Schnorr, Moa Nordahl og Sara Møhlenberg.

Flor drives af: Karoline Schnorr, Moa Nordahl og Sara Møhlenberg.

 
 
 

Forudbestil økologiske blomster til jeres virksomhed eller forretning nu.

 
 

Bestil en eller flere buketter økologiske danske blomster og få dem leveret til jeres virksomhed eller forretning ugentligt. Få en god pris på en af vores blomsterpakker ved forudbestilling.

Første levering vil være i maj, hvor vores blomstersæson starter. Vi er leveringsdygtige med økologiske blomster til slutningen af oktober.

NB: Vi leverer i København K, N, V, Ø, NV, Frederiksberg, Hellerup, Valby, Gladsaxe og Søborg.

Kontakt os på flor.kontakt@gmail.com, hvis I ønsker at få leveret blomster til andre postnumre, udenfor Storkøbenhavn eller selv vil hente blomsterne på vores gård i Abbetved.

 

Få leveret en buket friske økologiske blomster hver uge i 20 uger. Blomsterne høstes og bindes samme dag som de leveres til jeres virksomhed eller forretning.

Pris inkl. moms og levering


250 kr pr. uge
Pris for 20 uger: 5000 kr.

Få leveret en buket friske økologiske blomster hver uge i 10 uger. Blomsterne høstes og bindes samme dag som de leveres til jeres virksomhed eller forretning.

Pris inkl. moms og levering


260 kr pr. uge
Pris for 10 uger: 2600 kr.

Få leveret en buket friske økologiske blomster hver uge i 4 uger. Blomsterne høstes og bindes samme dag som de leveres til jeres virksomhed eller forretning.

Pris inkl. moms og levering


270 kr pr. uge
Pris for 4 uger: 1080 kr.

Skræddersy din egen pakke! Bestem selv farve, stil, størrelse og antal buketter, og få leveret økologiske blomster hver uge i 1,2,3 eller måske i flere uger?

Pris inkl. moms og levering


min. 285 kr pr. buket
Pris er for 1 medium buket.

 
 
 
 
 
Danske økologiske blomster passer rigtig godt indi Arnold Busks bæredygtighedsstrategi.
— Arnold Busk Lab
Blomsterne skaber et fint blikfang og leder til samtaler med kunderne om både æstetik og bæredygighed.
— Times Up Vintage
 

Bryllup

Vi kan lave og levere alt fra brudebuketter, borddekorationer, til knaphulsblomster og udsmykning af hele lokaler. 

Blomster til private

Bestil økologiske buketter fra os og hent dem ved et af vores pick-up points i København eller på vores gård i Abbetved.

Virksomhed & butik

Vi tilbyder buketter leveret på ugentlig basis baseret på jeres ønsker: til disken, vinduet, gulvet - eller hvorhen det passer hos jer.


 

Fra frø til buket

Vi binder og leverer blomster på abonnement og tilbyder det meste indenfor blomsterstyling. Vi leverer til virksomheder, butikker, privatpersoner og events til konkurrencedygtige priser. Det bedste af det hele er, at vi selv dyrker blomsterne, økologisk - på en gård i Lejre.

 
 
start2.png

Sæsonen starter

Vi dyrker vores blomster økologisk. Hele sæsonen igennem er vi i marken for at luge, vande og passe vores blomster. 

talk4.png

Vi lytter til jeres ønsker

Vi vil gerne tale med jer om jeres specifikke ønsker og behov for blomster. Om så det er til bryllup, events, workshops eller til jeres forretning. 

 

styling2.png

Vi styler

Når vi ved hvilke blomster I ønsker høster vi dem nænsomt, binder og styler dem til jer.  

 

leverans.png

Vi leverer

Allerede dagen efter høst leverer vi blomsterne til jer efter aftale - måske Danmarks korteste vej fra blomstermark til bord!

 


 

Om Flor

Hos Flor producerer vi selv vores blomster økologisk, på friland. I produktionen bruger vi hverken sprøjtemidler eller kunstgødning og heller ikke unødvendig energi på belysning og opvarmning af drivhuse samt lange transporter. 

Vi synes at blomster dyrket efter årets naturlige gang er de smukkeste blomster, som gør både os, vores kunder, sommerfuglene og bierne glade. I vintersæsonen sælger vi tørrede buketter, af blomster høstet og tørret i løbet af sommeren.

 
DSC03828.jpg

Lokalt producerede, en time fra København

Vi dyrker vores blomster lokalt i Lejre og høster dem efter bestilling, så de altid er friske og opnår deres maksimale holdbarhed når de leveres. Den korte tid og afstand, gør vores blomster langt mindre miljøbelastende end importerede konventionelle blomster.

DSC03094.jpg

Bæredygtig produktion

Vi dyrker vores blomster efter bæredygtige principper, og blev i sommeren 2018 økologisk certificerede. Vi anvender kompost og organisk gødning i stedet for sprøjtemidler og kunstgødning. På den måde forbedrer vi jorden og sørger for at vores blomster får den næring de har brug for. Vores økologiske principper giver os også flere sommerfugle og bier, som sørger for at bestøve blomsterne og øger biodiversiteten.  

 
Sara.jpg

Sara Møhlenberg

Bæredygtighedsnørd, der puttede nogle frø i jorden og pludselig stod med en blomstermark. Oprindeligt uddannet i biologi og miljøøkonomi.

Karoline.jpg

Karoline Schnorr

Plantevidenskabsstuderende, som brænder for bæredygtig udvikling af landbruget. Har tidligere arbejdet i blomsterforretning, og været med til at starte Bike&Bloom. 

moa.jpg

Moa Nordahl

Tidligere designer hos det norske design- og arkitektfirma Snøhetta. Har i flere år arbejdet med blomsterstyling og konceptudvikling til fotoshoots, bryllupper og events. 

 

 
flor-blomster.jpg
flor-blomster-vase.jpg

Pas på dine blomster, så holder de længere.

Her kommer vores tips til at få dine økologiske blomster til at være friske og flotte længst muligt.

  • Skær 1-2 cm af blomsterstilkene når du modtager buketten, så kan den lettere suge vand til sig, og sæt buketten direkte i vand når du modtager den.

  • Gammelt blomstervand er fyldt med bakterier, som ikke gør noget godt for blomsternes holdbarhed. Så sørg for at vasen er ren inden blomsterne kommer i, og skift gerne vandet i vasen dagligt.

  • Tulipaner og løg elsker koldt vand, mens buketter med blandede blomster helst skal stå i lunkent vand.

  • Varme forkorter blomsternes levetid, så undgå at stille blomsterne i vindueskarmen, i direkte sol, tæt på radiatorer eller tæt på varme lamper.

  • Blomster og frugt er ikke et godt match! Nogle frugter udskiller stoffet ethylen, et stof der stimulerer modningen – også hos blomster, hvilket får dem til at visne hurtigere. Så undgå at have dine blomster stående tæt på frugtskålen.

  • Stil dine blomster køligt og mørkt om natten, eksempelvis i kælderen eller på bagtrappen, så holder de sig friskere længere.

 
 
 
 

@florblomster.dk